Historien om Bichon Havanais racen

Hvor kommer den fra og hvad er dens fantastiske egenskaber

Historien om Bichon Havanais

Få historien om Bichon Havanais – som nok er lidt anderledes end de fleste tror.

Oprindelse

Der florerer mange historier om hvor denne lille elskelige hunderace har sin oprindelse.

Det er selvfølgelig mest nærliggende at tro, at racen kommer fra Cuba, men faktisk kan den spores helt tilbage til spanske og italienske kystområder, hvorfra den blev fragtet med skibe til Havana på Cuba. Her fik den først navnet ”Blanquito Cubano” som betyder ”små hvide Cubanere” – for dengang fandtes racen kun i hvid og de var mindre i størrelsen end de er i dag. Først senere fik den navnet Bichon Havanais.

I 1800-tallet begyndte Havaneseren at dukke op i Europa, det samme gjorde de sortpelsede. De sorte blev dog anset for at være ”forkerte”, hvorfor de ikke før engang i slutningen af 1900-tallet fik lov til at deltage i udstillinger.

Først i 1985 kom de første Havanesere til Danmark og i dag er de blandt vores 4 mest populære racer.

Popularitet

Der er ikke noget at sige til at Bichon Havanais racen er en populær hund.

Racen, som nok mest af alt er kendt for sin gode størrelse, sin skønne bløde pels og for sin trofasthed (deraf navnet velcro hund), kan dog meget mere end sidde på skødet.

Blandt dens utrolig mange egenskaber kan nævnes

  • Allergivenlig
  • Legesyg og kærlig
  • Kvik og lærenem
  • Bruges som besøgshund
  • Bruges som signalhund for hørehæmmede
  • Kan spore skimmelsvamp og termitter
  • Er vild med vand og er en god svømmer

At den tidligere blev brugt som cirkushund, siger lidt om hvor nem den er at træne og omgås.

Det eneste måske lidt mindre positive ved havaneseren er, at den generelt ikke er glad for at være alene, og man derfor ikke bør anskaffe sig en Havaneser hvis man har lange arbejdsdage.

Herudover er der pelsplejen som også skal tages alvorligt og som stiller krav til næsten daglig frisering og i ny og næ et bad.

Når det er sagt, så er begge dele noget som skal trænes med hunden fra den er helt lille – også selvom behovet på det tidspunkt måske ikke virker nødvendigt.

Omgængelighed

En Bicon Havanais er en lille klog, glad, legesyg, følsom og omgængelig hund.

Den er lydig og vil gøre alt for at behage “sine mennesker” som den klistre sig op af.

Men det er også en lille følsom hund, som ikke er god til skæld ud og at blive drillet – den vil blive dybt ulykkelig og vil ikke kunne forstå hvorfor den bliver skældt ud, da den kun ønsker at please. ”Skæld ud” kan i værste fald medføre at hunden bliver bange og sky og trækker sig fra sine mennesker. Et fast og bestemt tonefald er nok.

Havaneseren er god sammen med både andre dyr og børn, men det er vigtig at børnene ved hvordan de omgås hunden.

En Bichon Havanais er en stor personlighed i en lille krop, som skal respekteres. Den vil gøre sit bedste for at indynde sig og underholde sin familie og er en glad hund, når bare den har sin familie.

Få mere inspiration på Bloggen >