Hvad koster det at få hvalpe?
Få et overblik over udgifterne ved et hvalpekuld
Ofte ser jeg spørgsmål på hvad det koster at få et kuld hvalpe. Mange tror fejlagtigt at det udover oplevelsen også er en god indtjening.
Jeg personligt, kan skrive under på at det IKKE er en ”god indtjening”, for udgifterne til et hvalpekuld samt det store arbejde der bliver lagt i at gøre hvalpene klar til at blive ”verdens bedste hund”, vil sjældent give et ret stort overskud – til gengæld vil det blive en af de helt store oplevelser.
Når det så er sagt, så er det selvfølgelig under forudsætning af, at der er tale om en god opdrætter som tænker på hundenes bedste og ikke på en god indtægt.
Jeg står selv i processen ”hvalpekuld” i øjeblikket og venter hvalpe sidst i april. Jeg ved endnu ikke med sikkerhed hvor mange hvalpe vi får, men bliver det kun de 3 hvalpe, som vi kunne se på scanningen i 3-4. drægtighedsuge, så har jeg allerede et kæmpe underskud. Vi skal så heller ikke have hvalpe for indtjeningens skyld, men fordi vi rigtig gerne vil have oplevelsen – og ifølge min overbevisning, skal det være på den baggrund du skal have hvalpe.
Har du lyst, kan du følge mit lille stueopdræt her >
Herunder kan du se mine udgifter på at få et kuld hvalpe. Udgifterne er baseret på mit første kuld hvalpe – med det som kræves iht. hvalpe med stamtavle samt det som jeg mener der er behov for. (Skulle der blive en 2. gang kan de fleste ting frem til fødslen genbruges).
Af indlysende grunde, er det kun udgifterne frem til selve fødslen som står fast. Jeg vil løbende opdatere udgifter der evt. løber på under fødslen og som der med sikkerhed kommer efter fødslen.
OPDATERING 1 (4. maj)
Så er jeg blevet hvalpe-menneskemor til 4 skønne små vapser. 2 piger – en uden hale – og 2 drenge.
De 3 første dage var godt nok hårde – nok mest pga. manglende søvn og nok også fordi man aldrig har prøvet det før og derfor ikke helt ved hvad man skal forvente.
I dag (3. maj) er hvalpene 12 dage gamle og laver stort set ikke andet end at sove og spise. Derfor har vi som sådan heller ikke haft ret mange flere udgifter end dem vi havde inden hvalpene kom.
Ved 2. herpes vaccine købte jeg også en dåse modermælkserstatning, bare for at være på den sikre side. Fik vi ikke brug for det, anbefalede min søde dyrlæge, at bruge det sammen med den faste føde, når hvalpene når dertil.
Alle udgifterne er opdateret til dato (4. maj 21)
OPDATERING 2 (d. 20. juni)
Puha nu er det lige før mine små vidunderlige hvalpe flytter hjemmefra.
Siden sidst er der sket lidt. Mine 4 hvalpe er blevet til 3. 4 uger gammel lidt den ene lille tæve af, hvad vi troede var forstoppelse. Hos dyrlægen viste det sig dog, at hun havde nogle indre misdannelser som aldrig ville blive godt, så desværre måtte vi aflive hende – hun var ellers den vi skulle have beholdt.
Nå men det går eller fantastisk godt, og i næste uge flytter de 3, Karla, Panda & Flemming hjemmefra. Derfor kan vi nu lave det sidste regnskab for hvad det koster at have et kuld hvalpe.
OPDATERING – Udgifter INDEN fødsel
OPDATERING
– Udgifter INDEN fødsel
Sundhedsundersøgelse af hunden af egen dyrlæge inkl. første herpes vaccine Kr. 880,-
DKK Rekvisitioner (2 stk.) til special dyrlæge (PL & Øjenlyst) Kr. 324,-
Lægeundersøgelse hos special dyrlæge Kr. 1.000,-
DKK Eksteriørdommer (til avlsgodkendelsen) Kr. 600,-
Ægløsningstest – special dyrlæge Kr. 1020,-
Parring Kr. 5000,- (priser på parring varierer meget – find avlsgodkendte hanhunde her)
Drægtighed bekræftelse (scanning hos special dyrlæge) Kr. 1030,-
Anden herpes vaccine, sundhedsundersøgelse og modermælkserstatning Kr. 1085,-
Hvalpefoder (drægtighedsfoder) Kr. 300,-
Fødekasse (stor plastik hundeseng) Kr. 300,-
Diverse:
Hvakpegård, gulvtæppe, fødselsting, halsbånd, sugebold, tissunderlag mm Kr. 1595,-
Tæpper & hvalpelegetøj Kr. 500,-
Indhold til 3 stk. hvalpepakker Kr. 1197,-
DKK Medlemskontingent Kr. 535,-
OPDATERET – Udgifter totalt INDEN fødsel Kr. 15.366,-
Det skal siges, at jeg har gjort hvad jeg kunne for at holde udgifterne nede, så det kan næsten ikke gøres billigere – medmindre du fx. selv kan bygge fødekasse og lave hvalpegård.
Hertil har jeg også besluttet IKKE at bruge penge på endnu en scanning, i det den alligevel ikke kan give garanti for antal hvalpe.
Røntgen vil kunne give det præcise antal hvalpe, men jeg er imod unødig og skadelig bestråling.
OPDATERET – Udgifter EFTER fødslen
OPDATERET
– Udgifter EFTER fødslen
Registrering & chipmærkning hos DKK Kr. 3000,-
Vaccinering, ormekure og sundhedsundersøgelse hos dyrlæge, 3 hvalpe Kr. 1600,-
Lidt ekstra legetøj, indhold til hvalpepakke mv. kr. 500,-
Køkkenrulle én masse ca. kr. 100,-
OPDATERET – Udgifter totalt EFTER fødslen kr. 5200,-
I ovenstående udregning efter fødslen er regnskabet baseret på en fødsel helt efter bogen. Altså uden på noget tidspunkt at have brug for hjælp fra dyrlægen.
Skulle der opstå komplikationer før, under og/eller efter fødslen fx. kejsersnit, røntgen, medicin etc. kan der komme udgifter på alt fra 1000 – 50.000 kr. afhængig af hvor meget hjælp der er brug for.
– men selvfølgelig har alle med en hund en forsikring, så skulle der opstå komplikationer, så er du via din forsikring dækket ind.
Jeg gennemgik alle mulige uforudsete udgifter der kun opstå med min hundeforsikring, og jeg var fuld dækket ind uanset hvad der måtte ske. Her kan du læse et indlæg jeg har skrevet om hundeforsikring >
Jeg tegnede dog en ekstra forsikring, som sikrede hver hvalp med op til kr. 20.000,- i det tilfælde der skulle ske dem noget. En forsikring som kostede totalt ca. kr. 350,-
De samlede udgifter på et kuld hvalpe med 4/3 hvalpe har kostet mig
Totalt kr. 20.566,-
I denne udgift er der ikke indregnet arbejdstiden (som absolut ikke må undervurderes) – der er tale om 24/7 arbejde i 8 uger.
Jeg arbejder hjemmefra og er selvstændig, så jeg har ikke skulle tage ferie for at få hvalpe – men har fået arbejdet meget lidt. Andre må tage ferie eller købe sig fri, så den udskift bør man også indregne.
De samlede udgifter på et kuld hvalpe
med 4/3 hvalpe har kostet mig
Totalt kr. 20.566,-
I denne udgift er der ikke indregnet arbejdstiden (som absolut ikke må undervurderes) – der er tale om 24/7 arbejde i 8 uger.
Jeg arbejder hjemmefra og er selvstændig, så jeg har ikke skulle tage ferie for at få hvalpe – men har fået arbejdet meget lidt. Andre må tage ferie eller købe sig fri, så den udskift bør man også indregne.
Jeg syntes det har været utroligt hårdt at have hvalpe, men samtidig også en fantastisk oplevelse. En ting er helt sikkert – du skal KUN overveje at få et kuld hvalpe for oplevelsens skyld!
Har du selv haft oplevelser du gerne vil dele, eller har du spørgsmål/andre input, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.